Om Alldialogue

Alldialogue er en dansk software leverandør, der fokuserer på at udvikle, drifte og servicere fagsystemer til journalisering (JO) og samarbejde (SA), heraf platformsnavnet JOSA, målrettet kommunerne.

JOSA-platformen kom til verden i 2018 for at imødekomme kommuners behov for at effektivisere journaliserings- og samarbejdsprocesser på en mere lovlig og sikker måde. I dag har en række kommuner valgt JOSA pga. den øgede efterspørgsel efter enklere og intuitive løsninger, der samtidig understøtter div. arbejdsgange. Resultatet er, at faggrupper dokumenterer deres arbejdsprocesser effektivt og sikkert.

JOSA består således i dag af en række ”sammenhængende JOSA-løsninger”, som hindrer lokal lagring eller usikker deling af personfølsomme informationer. 

Et af Alldialogues vigtigste fokusområder er børne- og ungeområdet. Stigningen i antallet af børn og unge, som får diagnoser og mistrives øger behovet for effektive journal- og samarbejdssystemer i kommunerne til håndtering af netop disse opgaver. Det er vigtigere end nogensinde før, at faglig tid ikke går med besværlige registreringsprocesser, efterbearbejdning eller indsamling af data til afrapportering. Alldialogues løsninger sikrer, at dette foregår automatisk i forbindelse med de faglige arbejdsgange.

Kundefokus

Udviklingen af JOSA er baseret på et tæt samarbejde med kommunernes mange dygtige medarbejdere, som kender egne arbejdsgange bedre end nogle andre. Alldialogue prioriterer også fremadrettet et tæt samarbejde med kommunernes medarbejdere om løsningerne indenfor diverse journaliserings- og samarbejdsudfordringer, således at JOSA-platformen i femtiden bliver endnu mere relevant.

Ansvar

Alldialogue tager altid ansvar for at kunderne oplever tilfredshed med løsningerne og at leverancerne er indenfor det aftalte budget. Alldialogue bestræber sig kontinuerligt på at alle medarbejdere hos Alldialogue deler samme tilgang til kunderne.

Mission

Alldialogue frigiver mere tid til fagpersonernes kerneopgaver ved at effektivisere og kvalitetsforbedre arbejdsgange og samarbejdet imellem fagpersoner, borgere og eksterne samarbejdspartnere.

Vision

Fagpersonerne får bedre tid til kerneopgaverne, så de får optimeret forudsætningerne for at støtte borgerne i deres udfordringer. På den måde styrker Alldialogue samfundet med IT.